kl. 16.00 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde
Toke Møldrup cello
Yaron Kohlberg klaver
3 koncerter over to dage – lørdag d. 16.3 og søndag d. 17.3 med samtlige værker for cello og klaver af Ludwig van Beethoven & uropførelse af Kuno Kjærbye og dansk førsteopførelse af Ejnar Kanding.
Toke Møldrup
Kuno Kjærbye
tokemoldrup.com
kunokjaerbye.dk
Program lørdag d. 16. marts
Ludwig van Beethoven:
(1770-1827)
Sonate for klaver og cello op. 102 nr. 1, C-dur (1815) 16’
Andante – Vivace
Adagio – Allegro Vivace
Ludwig van Beethoven:
(1770-1827)
Sonate for klaver og cello op. 102 nr. 2, D-dur (1815) 17’
Allegro con brio
Adagio con molto sentimento d’affetto- Allegro-Allegro fugato
Kuno Kjærbye:
(1959)
Sonate for klaver og cello uropførelse 2012-2019
Skibbrud
Blonde lokker
Dybeste køl
Sødme Hyller
Pause
Ludwig van Beethoven:
(1770-1827)
12 variationer over “Ein Mädchen oder Weibchen
”fra Mozart’s opera “Tryllefløjten” (1796) 12’
Ludwig van Beethoven:
(1770-1827)
Sonate for klaver og cello op. 5 nr. 1, F-dur (1796) 25’
Adagio Sostenuto – Allegro
RONDO: Allegro vivace
Kuno Kjærbye fortæller om ‘Sonate for klaver og cello’
Titlerne på sonatens fire satser er hentet fra den franske renæssancedigter
Mellin de Saint-Gellais´s (1487 – 1558) digt Treizain – Skibbrud –
Det enkelte ord fra digtet (og sætningen som omslutter det) afspejles i musikkens karakter i den givne sats f.eks. Skibbrud, selve titlen på digtet, en melankolsk melodilinje båret af cellostemmen henover kla-verets klangbund:
Skibbrud
En tretten-linier
På Livets hav og fjernt fra havn og strand…
Eller
II sats
Blonde lokker
…svømmer mange vellystige havfruer
og folder deres blonde lokker ud
til deres liflige og klare røst;
Denne sats foregår i et mikrotonalt univers med kvarttoner som et billede på den dobbelthed, der må ske når man møder sin havfrue på vej mod dybet.
Digtet rummer en forløsning tilsidst: “…Døden sprænger tov og årer, og der til rest af os er kun en fabel, mindre end brise, skygge, røg og drøm”, håbet ligger i ordet ‘fabel’; dette levendegøres ved dialogen mellem cello og klaver i en svævende melodik.
Mellin de Saint-Gellais (1487 – 1558)
Treizain
Par l’ample mer, loin des ports et arènes
S’en vont nageant les lascives sirènes
En déployant leurs chevelures blondes,
Et de leurs voix plaisantes et sereines,
Les plus hauts mâts et plus basses carènes
Font arrêter aux plus mobiles ondes,
Et souvent perdre en tempêtes profondes ;
Ainsi la vie, à nous si délectable,
Comme sirène affectée et muable,
En ses douceurs nous enveloppe et plonge,
Tant que la Mort rompe aviron et câble,
Et puis de nous ne reste qu’une fable,
Un moins que vent, ombre, fumée et songe.
(danske citater i oversættelse ved Jørgen Sonne)