Lidt om Roskilde Musikforening og dens forgængere
Af Claus Røllum-Larsen
Der tales og skrives ofte om Roskilde som musikby – og med rette. Byen har gennem mange år haft et frodigt og alsidigt musikliv, hvilket blandt andet skyldes de mange frivillige, der er med til at danne grundstammen i denne virksomhed, og som derved medvirker til at åbne musiklytternes ører for et bredt udvalg af musik.
Erkendelsen af at der til et kulturliv i en stor købstad hører et rigt facetteret musikudbud er ikke ny. Allerede i 1841 dannede en gruppe borgere en musikforening, som hovedsagelig var baseret på amatørers medvirken, men som havde støtte hos nogle af byens professionelle musikere, ikke mindst domkantoren Johan Ernst Hartmann og domorganisten Hans Matthison-Hansen. Vi ved ikke så meget om denne forening, men ud fra de bevarede koncertprogrammer at dømme må den have virket i mindst en snes år.
I 1893 – efter at byen antagelig havde været uden musikforening i over 30 år – blev en ny Roskilde Musikforening stiftet. Drivende kræfter i denne var en lektor ved katedralskolen, William Georg Schoustrup, og den daværende domkantor, Viggo A. Jæhnigen. Denne forening var aktiv helt frem til slutningen af 1930’erne. I de første mange år opførte man store korværker, men desuden var koncerterne præget af sang- og kammermusikaftner med deltagelse af tidens store danske kunstnere.
Efter at denne forening var ebbet ud, blev Roskilde og Omegns Kunstforening stiftet i 1940. Det var en yngre generation, der her tog over, og under besættelsen arrangerede foreningen – som selvfølgelig i første række var en kunstforening – et antal koncerter med dels lokale professionelle kræfter, dels etablerede kunstnere fra hovedstaden. Blandt ildsjælene her finder man violinisten Henrik Sachsenskjold, der er født i Roskilde, og som i mange årtier skulle blive en vigtig koncertgiver og i det hele taget en højt værdsat musikalsk inspirator i byen.
En reel efterfølger til den gamle Roskilde Musikforening, som havde virket fra 1893, så dagens lys knap 75 år senere. Den 27. april 1967 stiftedes Roskilde og Omegns Musikforening. Initiativtager var højskolelæreren, den senere radiomand Gerhard Kaimer, som sammen med en række lokale folk fik etableret denne nye forening, som næste forår kan fejre sit 50-års jubilæum.
I det forløbne halve århundrede har stort set alle danske samt et utal af Europas og for den sags skyld verdens bedste kammerensembler og solister gæstet foreningen og videreført og udvidet den tradition, som stadig plejes i foreningen.
Man kunne spørge: hvad har Roskilde Musikforening – som den nu hedder – egentlig betydet i de snart 50 år, den har fungeret? Svaret kunne med rette være: den har med sin usædvanlig store koncertaktivitet – vel ca. 15 koncerter pr. sæson – og sit gennemført høje kunstneriske niveau tilført Roskildes musikliv en uundværlig dimension i formidlingen af ikke mindst den store klassiske tradition inden for kammermusik. Strygekvartetter af Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms, Bartók og Sjostakovitj har været tilbagevendende værker ligesom duoer, trioer, kvintetter osv. Disse værker har dannet fundamentet i programlægningen. Men også vokalmusikken er blevet tilgodeset: Lieder af Schubert, Schumann, Brahms, Wolf, Mahler m.fl. har været programsat, og endelig er den ny musik blevet præsenteret i form af fremførelser af moderne klassikere af bl.a. György Ligeti, György Kurtág og Per Nørgård, eller som musik fra vor egen tid af Bent Sørensen, Niels Rosing-Schow og Thomas Adès med mange flere.
At give sine medlemmer og andre musikinteresserede muligheden for at opleve al denne musik under de intime forhold, der er mellem optrædende og tilhørere ved foreningens koncerter, er i sig selv en stor og værdifuld kulturformidling, som næppe kunne løses bedre, og dermed er en gave til alle, der har ører at høre med.