MGK Sjællland / 7.3.2022

kl. 19:30 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde

MGK Sjælland på festivalen Tidløs 2021

Gratis adgang

På MGK Sjællands klassiske linje stifter de unge musikere bekendtskab med den klassiske musiks mangfoldighed og udvikling over otte århundreder – fra middelalderens musik til vor tids nyeste værker.

Både som solister og i kammermusikalske sammenhænge fordyber eleverne sig i den mere velkendte klassiske litteratur, og for nogle er det på MGK, at de for første gang også går på opdagelse i den meget tidlige eller helt nye musik. Det kan hænde, at den tidlige musik forekommer eleverne lige så fremmedartet som den nyeste musik, men overordnet gælder det, at elevernes musikalske horisont udvides og leder til fornyet inspiration.

På kompositionsworkshops prøver alle elever kræfter med selv at skabe musik, og kompositionseleverne komponerer værker til deres medstuderende. Ved MGK Sjællands koncert på TIDLØS vil der derfor også være uropførelser på programmet skrevet af unge til unge.

Både den ældre og den nye klassiske musik er således nærværende på MGK Sjælland, og en ny generation af musikere glæder sig til at præsentere deres fortolkning af såvel nyt som gammelt på festivalen TIDLØS.

Pelle Nyhuus: Intentioner for fløjte, cello, klaver og fortæller uropført ved MGK Sjælland koncert, TIDLØS festival 2019:

Freja, fortæller, Sille Enevoldsen, tværfløjte, Jonas Rongsted Kristiansen, cello, Tim With Berland, klaver