KØBENHAVNS KLARINETTRIO / 19.9.2023

– koncertintro kl. 19.00
kl. 19:30 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde

Frederik von Würden – klarinet

Theodor Lyngstad – cello

Petya Hristova – klaver

Hilda Sehested – Fyenske Billeder (1920)
(1858-1936)

Martin Stauning – i corridoi oscuri (2022)
(f. 1982)

Alexander von Zemlinsky – Trio i D-mol, op.3 (1896)
(1871-1942)

Optakt kl. 19.00 før koncerten:
Mød komponisten Martin Stauning i samtale med Kuno Kjærbye om aftenenens program.

Ved koncerten opføres nyt værk af den prisvindende, danske komponist Martin Stauning‘i corridoi oscuri’, bestilt af Københavns Klarinettrio og uropført marts 2022. En sjældent spillet dansk komponist bringes frem i lyset: Hilda Sehested. Hun skrev i 1920 ’Fyenske Billeder’ for klarinettrio, som blev opført 2 gange i hendes levetid – et spændende værk som indeholder både impressionisme, romantik og en gammel folkedans ved navn ’Syvspring’.
Koncerten afsluttes med storslået senromantisk musik af østrigeren Alexander Zemlinsky.

Martin Stauning

Læs mere om Københavns Klarinettrio
www.københavnsklarinettrio.dk/

Frederik von Würden – klarinet
Frederik er ansat som koncertmester i den Kongelige Livgardes Musikkorps og har spillet med de fleste professionelle symfoniorkestre herhjemme. Han har optrådt som solist i Danmark, USA og Italien. Som kammer- og orkestermusiker har Frederik optrådt i bl.a. Tivolis Koncertsal, Stærekassen, i koncertsale i USA, Rusland og det meste af Europa.
Frederik er født i Danmark og uddannet i København og Los Angeles.

Theodor Lyngstad – cello
Theodor Lyngstad er ansat som solocellist i Copenhagen Phil siden 2019. Han er solistuddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har optrådt som solist med en række orkestre i Danmark og Norge, og som kammermusiker blandt andet i Carnegie Hall og på festivaler og koncertsa-le rundt om i Skandinavien. I 2015 modtog han Léonie Sonnings talentpris i København.
Theodor har været medlem af Det Norske Kammerorkester og gæster regelmæssigt andre symfonior-kestre som solocellist.
Theodor er født i Norge og uddannet i Oslo og New York.

Petya Hristova – klaver
Petya er aktiv kammermusiker, koncertpianist og underviser i København. Hun har modtaget priser ved den internationale klaverkonkurrence Musikalisches Feurwerk i Tyskland og Aurora Music i Sverige. Petya har spillet kammermusik i bl.a. Konservatoriets Koncertsal og Vor Frue Kirke og et stort antal so-lo- og kammermusikkoncerter i hele Europa. Hun har optrådt som solist med orkestre som Brussels Kammerorkester, Sofia Symfoniorkester, Classic FM Orkester Bulgarien, Bulgariens Radios Symfoniorkester og Det Nationale Philharmoniorkester Vidin.
Petya er født i Bulgarien og uddannet i Moskva, Karlsruh