NIKLAS WALENTIN – violin, CHRISTINA BJØRKØE – klaver / 4.11.2026

koncertintro kl. 19.00
kl. 19.30 Koncertkapellet
Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde

Link til online billetsalg følger

Niklas Walentin – violin

Christina Bjørkøe – klaver

Kuno Kjærbye (1959) – Sonate for violin og klaver (2016)
Larghetto

Andantino – Allegretto tempo di valse – Andantino – Allegretto tempo di valse – Lento

Andante semplice

Allegro – Vivace

Grazyna Bacewicz (1909-1969) – Partita for violin og klaver (1955)
Preludium – Grave
Toccata – Vivace
Intermezzo – Andantino melancolico
Rondo – Presto

Pause

Kuno Kjærbye – Immediate Sensation (2014)
– en udlægning af Søren Kierkegaards ‘Philosofiske Smuler’ ved parafrasering over Mozarts K526
Lento

W.A. Mozart (1756-1791) Sonate for violin og klaver i A-dur K526
Molto Allegro
Andante
Presto

Om Immediate Sensation fortæller Kuno Kjærbye : I 2013 komponerede jeg en musikalsk udlægning af Søren Kierkegaards skrift “Philosofiske Smuler” (uropført okt. 2013 under titlen Kompositoriske Smuler).
I sit skrift Philosofiske Smuler arbejder Søren Kierkegaard med tidslige begreber som f. eks. ”Tilblivelsen” eller ”Øieblikket”:
”Og nu Øjeblikket. Det er vel kort og timeligt som Øieblikket er det, forgangent, og dog er det fyldt af det Evige. Et saadant Øieblik maa dog have et særligt navn, lad os kalde det : Tidens Fylde”.
Bruno Walter, en af det tidlige tyvende århundrede største dirigenter, talte om den udstrakte musikalske tid – en tidslig rummelighed, som han markant så manifesteret i Mozarts operaer.
Her ejer tre sekunders musik en dybde og historie, som ligger langt udover de 3 sekunders faktiske forløb. Det er præcis den iagtagelse – spændingsfeltet mellem erindringen og nuet, som blev bestemmende for det valg af musik, jeg ville nærme mig Søren Kierkegaards skrift med.
Dels ”min egen” musik, dels musik af Mozart, jeg ville citere fra, genopdage ved at komponere videre fra dens særegne motivverden.

Ved at give mig i kast med at gendigte – omkalfaltre et værk af W.A. Mozart (Sonate for violin og klaver i A-dur k525) så afklaret i sin form som det er, følte jeg mig sat i samme situation, som et af de mange ”uskyldige” ord – ”mulighed” f.eks. Søren Kierkegaard svimler rundt med.
Her spinnes man helt om bag ordets umiddelbart konkrete betydning ud i et tomrum:
”det Ikkeværendes Intethed, og den tilintetgjorte Mulighed…” og videre hen i en tilstedeværelse – et moment, som med Søren K´s ord rummer gnisten af ”hiint Øieblik skjult i det Evige, indoptaget deri.”

I Immediate Sensation prøver jeg at beskrive det øjeblik med dets fler-dobbelte betydningslag.
Det motiviske materiale for klaverets stemme er skalaer, akkorder mm, som dels er hentet fra I – satsen af Mozarts Sonate i A-dur k525, dels er citater af ”egen musik” (III – satsen af Kompositoriske Smuler).
Denne klaversats bliver sat sammen med en melodi, spillet af violinen, som i sit udgangspunkt nærmest kan karakteriseres som en melodi fra det 19. århundrede salon-musik. Undervejs undergår melodien forandringer i form af rytmiske forskydninger og mikrotonale modulationer for tilsidst på et ”Øjeblik”, synkront med klaveret, at krakelere i et nulpunkt ”indoptaget deri”.

Mozarts Sonate k526 blev komponeret samtidigt med operaen Don Giovanni. Man har ikke kunnet finde nogen bestilling eller opfordring til Mozart om at skrive dette værk, klaverets virtuose sats taget i betragtning har man på den baggrund formodet at Mozart skrev dette værk med sig selv for øje. Ikke sådan forstået, at sonaten fremstår som en klaversonate med obligat violin, men der er store brillante afsnit for klaversolo i både første og sidste sats af sonaten. Anden satsen Andante er værkets emotionelle højdepunkt. Med sin inderlige melodik fanger den et moment; en dybde knapt nok til at ane befriet for en enhver form for sentimentalitet.

Niklas Walentin og Christina Bjørkøe har igennem en årrække været en af de mest markante danske violin/klaver-duoer. I 2024 indspillede de samtlige Brahms sonater for violin-og-klaver og bratsch-og- klaver, som er udgivet på Naxos.

Niklas Walentin har spillet violin siden han var 6 og har for længst placeret sig helt i front blandt unge talenter. Hans spillestil er unik: med en sikker og virtuos teknik som fundament, spiller han i det spændende krydsfelt mellem tradition og fornyelse. Han spiller med en naturlig selvfølgelige kombineret med et ungdommeligt drive og en vilje til udforskning af musikken. Niklas Walentin er simpelthen en stor musikpersonlighed.
Niklas Wallentin har vundet de fleste danske konkurrencer for klassisk musik og modtaget dertil hørende talentpriser.
Niklas gjorde sig som 18-årig internationalt bemærket, da han blev 3-dobbelt prismodtager ved The 9th International Carl Nielsen Violin Competition, 2012, hvor han vandt 2. pris og modtog prisen for Bedste udførelse af Carl Nielsens værker, og prisen for Bedste udførelse af Ib Nørholms Ménage à Trois, som var specielt skrevet til konkurrencen.
Niklas Wallentin er til daglig koncertmester i Sønderjyllands Symfoniorkester.
www.niklaswalentin-official.com

Christina Bjørkøe er en af Danmarks fremmeste pianister, tildelt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris. Hun begyndte at spille klaver som 5-årig og var elev af Therese Koppel. I en alder af bare 19 år blev optaget på The Juilliard School of Music i New York som elev hos Seymour Lipkin. Senere afsluttede hun studierne hos Anne Øland på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Allerede som 16-årig optrådte Christina Bjørkøe som solist med orkester og har siden givet koncerter som solist og kammermusiker både i Tivolis store serier med musik af Beethoven, Chopin og Schubert i København og rundt omkring i Europa, USA, Sydamerika og Asien.
For nylig spillede Christina Bjørkøe i Mumbai som solist med Symphony Orchestra of India. Hun har været solist med de fleste danske symfoniorkestre, deriblandt DR Symfoni Orkestret, samt med Det Tjekkiske Kammerorkester, Recife Festival Orchestra i Brasilien, Malmö Symfoniorkester og Iceland Symphony Orchestra.

Christina Bjørkøe har en omfattende diskografi bag sig, senest en indspilning af Fanny Mendelssohn’s cyklus “Das Jahr”, samt ”For All Ages” af Torben Enghoff og “Two Columbines” – songs by Clara Schumann og Lili Boulanger. Albummet ”Animal Universe” rummer nye etuder af 12 nulevende komponister. Foruden roste indspilninger af Bachs ”Goldbergvariationer”, Chopins Præludier, Beethovens ”Diabellivariationer” og klavermusik af Clara og Robert Schumann har hun ydet en stor indsats for både ældre og yngre danske komponister som Carl Nielsen, Niels W. Gade, Hakon Børresen, Louis Glass, Niels Viggo Bentzon, Herman D. Koppel, Vagn Holmboe, Poul Rovsing Olsen, Axel Borup Jørgensen, Fini Henriques og Anders Nordentoft.

Christina Bjørkøe modtog P2 Prisen for bedste klassiske soloudgivelse, Knudåge Riisagers klaverværker, og indspilningen af Carl Nielsens samlede klaverværker indbragte hende P2 Prisen igen i 2009. Blandt flere andre priser har Christina Bjørkøe modtaget Victor Borges Musikpris, som blev uddelt i forbindelse med en koncert i Tivolis Koncertsal, hvor hun efterfølgende havde Borge til bords ved et festligt arrangement.

Christina Bjørkøe er ansat som docent på Syddansk Musikkonservatorium.
https://www.dacapo-records.dk/da/kunstnere/christina-bjoerkoee

Grazyna Bacewicz 1909 – 1969
komponist og violinist, studerede på Warszawa konservatoriet hvorfra hun tog diplom i komposition og violin i 1932. Hun fortsatte sine studier i Paris hos Nadia Boulanger (komposition) og Carl Flesch (violin). Indtil 1952 havde hun en stor solistkarriere som violinist med koncerter over hele Europa bl.a. sammen med dirigenter som Paul Kletzki og George Georgescu samtidig med hendes skabende virksomhed som komponist. Fra 1953 helligede hun sig helt kompositionen. Fra 1966 til hendes død var hun professor i komposition på Warszawa Musikakademi. Grazyna Bacewicz var internationalt anderkendt både som komponist og violinist, og hun var medlem af juryen i mange internationale konkurrencer som for eksempel Tchaikowsky-konkurrencen i Moskva. Hun komponerede i stort set alle genrer fra solominiatures til symfoniske værker, ballet og opera og film-musik.

Partita for violin og piano (komponeret i 1955) findes også i en orkesterversion. Værket består af fire kontrasterende satser. De to hurtige satser Toccata og Rondo er livlige og humoristiske med reminiscenser af folkemusik. Prelude og Intermezzo er refleksive i deres stemning med en lyrisk-impressionistisk grundstemning som prægede mange af Grazyna Bacewicz`s kompositioner.

Violoninist & komponist Kuno Kjærbye

Kuno Kjærbye violinist og komponist – uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos med debut fra solistklassen på violin i 1985.
Et års studier på New England Conservatory, Boston, USA 1982-83.
Spiller bla. i Kjærbye/Maschmann Duo med den tyske kontrabassist Heiko Maschmann,
Kult Klassisk med pianisten Karin Jakobsson,
Nordisk Horntrio med Steinar Granmo Nilsen horn (Norge), Mats Janson klaver (Sverige).
Har komponeret musik for symfonisk besætning, sinfonietta, kammermusik, vokalmusik (kor, sang, lied mm), musikdramatik, interaktive børnemusikværker multimedie værker og opera med opførelser i Danmark, Norden, Baltikum, Frankrig, England, Tyskland, Albanien, Tjekkiet, Japan, Mexico og USA..
Har i forskellige projekter sammen med unge skabt multimediale installationsværker med dans, billed, musik og digt.
https://kunokjaerbye.dk/

Hør KUNO KJÆRBYE spille II & III sats fra Sonate for violin og klaver fra uropførelsen i 2016
(med komponisten selv på violinstemmen og Kirsten Beyer-Karlshøj klaver)
https://kunokjaerbye.dk/violinist/ (scroll ned)

og Immediate Sensation fra uropførelsen i 2014)
https://kunokjaerbye.dk/violinist/ (scroll ned)

Om Sonate for violin og klaver fortæller Kuno Kjærbye :
Sommeren 2015 tog jeg mig en timeout i forhold til musik både med at skrive og spille – jeg skulle til Færøerne med min familie og male kælder i nye lyse farver og det hænger flot sammen:
Færøerne er om noget lysets land- og vandskab, både når man ser udover Atlantens vidder eller når dråberne står ned i stride strømme med et regnbuespil i hver enkelt, man får så at sige kastet landskabet ind mod sig.
I vandring i disse landskaber kom sonatens forskellige temaer dryssende hen til mig, tonale, dansante; melodien, som indleder værket, bar nogle store skæve akkorder med sig, ligesom klippeflader rejsende sig op for ens blik forskudt og eroderet, isprængt grønne græsninger med en enkelt stormmåge i sin flugt tegnende en linje gennem luften, det må være melodien.

Nu er det ikke sådan, at jeg har skrevet et naturepos, tværtimod – Kirsten Beyer-Karlshøjs første kommentar var, at den indledende sats nærmest gav mindelser om et stykke musik af Mahler. Den sammenligning føler jeg mig meget hjemme i dels på grund af den vedkendelse af den musikalske arv, som ligger i det udsagn, ja Mahler kendte også sin Mozart, men også i det sammenstød mellem kultur og natur – flere musikalske aktioner samtidigt, som Mahler udfolder i sin musik og som blev videreført af det 20. århundredes komponister. Min sonate bærer en flertydighed i sig, det kan her læses i bl.a, at jeg også har brugt sidstesatsens indledning i en musikalsk dramatisering af Jack og Bønnestagen – der hvor Jack flygter ned bønnestagen, med kæmpen lige i hælene, og han har bestemt onde hensigter:

Kæmpe:
Vold med store hænder
Knuse, dræbe, kvase

Jack :
Løbe væk fra kæmpen
rig på guld og bønner

Alting ender godt, Jack kommer først ned, får hugget bønnestagen om, kæmpen bliver knust i faldet og alle danser i en fest – ligesom sonaten slutter med en hurtig dans – en reel.