kl. 16.00 – koncertintro kl. 15.30
Konventhuset
Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde
Marie Stockmarr Becker – bratsch
Ilaria Macedonio – cembalo
Duoen har sammensat et spændende program med værker fra barokken i skikkelse af bl.a. J. S. Bach og W. F. Bach. Vi får også glæden af at stifte bekendtskab med den nulevende komponist Jana Andre-evska med en uropførelse af et af hendes værker bestilt af Roskilde Musikforening.
Læs mere om Jana Andreevska her:
Optakt kl. 15.30 før koncerten:
Hør musikerne fortælle om Jana Andreevskas nye værk.
I kraft af den sjældne instrumentkombination barok-bratsch og cembalo byder Duo Stockmarr-Macedonio ind i en unik klangverden. Duoen – bestående af Marie Stockmarr Becker på bratsch og Ilaria Macedonio på cembalo – blev grundlagt i 2013, da de to musikere studerede tidlig musik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Duoens passion er at udforske det originale repertoire for bratsch og cembalo og dermed kaste lys over denne udsøgte instrumentkombination. Et af duoens mål er at gøre sjældent hørt musik tilgængelig for et bredere publikum. Duoen optræder jævnligt i Danmark og Italien samt på festivaler rundt omkring i Europa. Sammen har de to musikere gæstet koncertrækker som Onsdagskoncerterne og Early Monday i København og Non Festival Acqua Madre i Umbrien. De har optrådt i koncertsale som Auditorium Marianum i Perugia, Det Danske Institut i Rom (Acdan) og Huis te Poort i Schiedam, Holland.
I 2021 udgav duoen sit debutalbum med Johann Sebastian Bachs tre sonater for viola (da gamba) og cembalo BWV 1027-1029 på Channel Classics Records. I maj 2023 indspillede de deres andet album med musik for bratsch og cembalo af Bachs sønner Carl Philipp Emanuel og Wilhelm Friedemann samt mentoren og familievennen Johann Gottlieb Graun. Albummet forventes udgivet i anden halvdel af 2024.
Duo Stockmarr-Macedonio har modtaget støtte og bevillinger fra flere fonde, herunder Augustinus Fonden, Frederiksberg Fonden, Solistforeningen af 1921, Dronning Ingrids Romerske Fond, Tidlig Musik Danmark og Konstnärsnämnden i Sverige.
Læs mere om Duo Stockmarr-Macedonio:
Lyt til Duo Stockmarr-Macedonio:
Marie Stockmarr Beckers musikalske aktiviteter forgrener sig i forskellige retninger, herunder tidlig musik på tidstypiske instrumenter, men også ny musik og improvisation. Hun er baseret i Malmö og spiller regelmæssigt med flere tidlige musikensembler i Danmark og Sverige, herunder Concerto Copenhagen og Enghave Barok. I øjeblikket er hun alternerende solo-bratschist i Basel Sinfonietta, og siden 2019 spiller hun med den islandske gruppe Nordic Affect som oftest fremfører ny musik på barokinstrumenter. Marie er en dedikeret og nysgerrig kammermusiker med en særlig interesse for bratschens tidlige originalrepertoire.
Marie studerede på Conservatoire National de Région de Rueil-Malmaison (Frankrig) og på Musikakademiet i Basel (Schweiz). Her gennemførte hun en del af sine studier på Schola Cantorum Basiliensis under vejledning af David Plantier. Hun afsluttede en Master of Arts i 2011. Marie har arbejdet med adskillige mentorer på kurser og masterclasses, herunder Christophe Coin, Jordi Savall, Philippe Herreweghe, Enrico Gatti, Chiara Banchini.
Marie har spillet med symfoniorkestre i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Danmark, herunder inkluderet et praktikophold i Saarländisches Staatsorchester (Tyskland) og flere kontrakter med Copenhagen Phil. Fra 2014 til 2016 havde hun kontrakt med Danmarks Symfoniorkester (DRSO). Som kammermusiker har hun gæstet Wiener Konzerthaus, på Fringe i MA Festival Brugge og Oude Muziek Utrecht, på l’Architasto Festival i Rom og på American Bach Summer Festival i San Francisco.
Ilaria Macedonio er født i Assisi i en familie næsten udelukkende bestående af professionelle musikere. Hun begyndte sine klaverstudier i en alder af syv, og allerede som otte-årig vandt Ilaria førstepræmien ved konkurrencen Settenote i Arrone. Siden da har Ilaria været prisvinder ved adskillige konkurrencer, herunder Concorso Piccole Mani i Perugia, Concorso Musicale Città di Castelnuovo Garfagnana og Concorso Hyperion i Rom.
I 2006 debuterede Ilaria som solist med orkester og opførte Mozarts klaverkoncert nr. 11, K414 med ensemblet Le Metamorfosi Musicali i Umbrien og Lazio; hun fortsatte senere med at studere til sin bachelor på G. Briccialdi Musical Institute i Terni, hvor hun dimitterede med førsteklasses hæder. I 2013 vandt Ilaria Erasmus-udvælgelsen til en studieudveksling til København. Efter udvekslingen blev hun i 2014 optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København for at læse en kandidatgrad i tidlig musik under ledelse af Ketil Haugsand.
Som solist har Ilaria opført Goldberg-variationerne i Frederiksberg Slotskirke og Bachs koncert for 2 cembali, BWV 1060 i København samt Bachs koncert for cembalo BWV 1055 i Holbæk. Ilaria har deltaget i masterclasses, workshops og seminarer med Andrew Lawrence-King, Peter Spissky, Imbi Tarum, Emma Kirkby, Enrico Gatti, Claudio Astronio, Alfredo Bernardini, Lars Ulrik Mortensen, Ton Koopman, Ketil Are Haugsand og Hille Perl.
I 2017/18 studerede Ilaria på Royal College of Music i London på Artist Diploma Course hos Jane Chapman og Terence Charlston. I den forbindelse optrådte hun som continuo-spiller ved Greenwich Music Festival 2017, som solist ved Southbank Centre og på Mottisfont National Trust Museum i maj 2018.