COPENHAGEN PIANO QUARTET / 19.9.2018

kl. 19.30 Himmelev Sognegård
Fynsvej 69, 4000 Roskilde

 

Download program
Download webflyer

Links
www.copenhagenpianoquartet.com
www.ylvalundbergner.com

Program
Joseph Haydn – Klavertrio nr. 39 Hob G-dur 25 (1795)
Ylva Lund Bergner – 3 2 1 Vid midnatt har jeg fallit klart (2018) – uropførelse
Rebecca Clarke – Sonate for bratsch og klaver i g-mol, opus 10 (1893)
Johannes Brahms – Klaverkvartet nr 1 g-mol opus 25

Copenhagen Piano Quartet
Benedikte Damgaard, violin
Kristina Fialova, bratsch
Samira Dayyani, cello
Linda Dahl Laursen, klaver

”Sjældent har man hørt Dvorak spillet med så meget ungdommelig energi (….det var) medrivende på en måde der næsten fik stukken til at løsne sig i det gamle palæ” – Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad

Når vi mødes og spiller kvartet, slår det ofte gnister. Vi er på hver vores måde fire temmeligt temperamentsfulde musikere, og når vi får lov til at slå os løs i musikkens arena, og de fire temperamenter bliver forenet, så mærker vi, hvorfor vi er så vilde med at spille kvartet.

Vores samlingspunkt er i København, det hele startede dér i 2010, da vi fandt sammen under vores studier på Konservatoriet og kom i skarp træning hos vores lærer og mentor, Tim Frederiksen professor i kammermusik. Siden har vi delt en mængde oplevelser med koncerter, konkurrencer, turnéer og hele tiden blevet opmuntret til at dykke dybere ned i musiklitteraturen for vores ensemble.
Efter vores mening er den klassiske musik i nutidens travle samfund mere relevant end nogensinde. Giver man sig tid til at finde ind i universet, finder man ud af at det handler om de største og mest alment-menneskelige følelser: Om liv og død, passion, glæde, desperation, resignation og utrolig skønhed. Det er det vi gerne vil kommunikere ud til vores publikum!

Ylva Lund Bergner skriver om sit nye værk:
I stykket med arbejdsnavnet ‘3 2 1 (Vid midnatt har jag fallit klart)’ for Copenhagen Piano Quartet vil jeg arbejde med forventninger – 3, 2, 1 og hvad?
Hvordan viser man i musik, at der kommer noget vigtigt om lidt, når musikken i sig selv er abstrakt og mere flydende end traditionel musik? Og er det muligt at bygge op til en forventning under en længere tid?
Måske et helt stykke?
Alt, der ville være en lille ting i et andet værk, bliver forstørret og vist frem. Hele ensemblet skal spille sammen med en krop for at skabe forventning og fokus på alle bevægelser og lyde, de laver på scenen.
Det blir som en dans.

Ylva Lund Bergners værker er blevet opført af mange forskellige ensembler som f.eks. Klangforum Wien, Pärlor för Svin, Sveriges Radiokör, DR’s Vokalensemble, Interface, Lydenskab, SAMI-sinfonietta, Aalborgs Symfoniorkester, Curious Chamber Players, Ensemble Neo, Mimitabu & Contemporánea. Hendes musik er blevet spillet i Europa, USA, Australien og Asien.

I 2009 vandt hun den prestigefyldte internationale konkurrence ‘Francisco Escudero’ med sit værk ‘Cerulean Minim’ for accordion og elektronik. Året efter modtog hun Statens Kunstfonds komponistpris for sit ensembleværk ‘Euphorbia’. I november 2012 var YLB på Accademia di Danimarca (Det Danske Institut i Rom) for at kunne fordybe sig i arbejdet med sin kammeropera “Illuminated traces of Ligeia”. I maj 2013 fik hun det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond blandt andet for at afslutte sit påbegyndte kammeroperaprojekt. Første del af denne opera “Traces” blev udvalgt til at opføres ved en operaworkshop som fandt sted i forbindelse med de berømte sommer kurser i komposition i Darmstadt 2014.

NB: Pressebilledder af Ylva kan hentes her