ELIAS HOLM klaver /17.6.2021

kl. 19:30 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde

foto Julia Eva Severinsen

www.eliasholm.com/

Download plakat

Jörg Widmann (1973):  “Idyl og Afgrund” – Seks Schubert reminiscenser (2009)

1. Irreal, von fern
2. Allegretto, un poco agitato
3. Wie eine Spieluhr
4. Scherzando
5.♩= 50
6. Traurig, desolat

Franz Schubert (1797-1828):  Allegretto i c-mol, D. 915 (1828)

Tre klaverstykker D. 946 (1828)

1. Allegro assai
2. Allegretto
3. Allegro

Pause

Alban Berg (1885-1935):  
Klaversonate opus 1 (1907-08)

Ludwig van Beethoven (1770-1827): 
Klaversonate nr. 32 c-mol opus 111 (1821-22)

1. Maestoso – Allegro con brio ed appassionato
2. Arietta: Adagio molto semplice e cantabile

Elias om koncertens program:

“Hvorfor er Schubert så fantastisk en komponist? Det var dette spørgsmål der inspirerede Jörg Widmann til at skrive sine seks Schubert-reminiscenser – han ville forstå hvorfor især Schuberts musik berører os så inderligt. Widmanns svar ligger i titlen på de seks stykker; Idyl og Afgrund. Det er denne evige bevægelse mellem himmel og helvede, mellem ekstase og dyb fortvivlelse, som Schuberts musik kredser om og som Widmanns stykker omhandler. De seks korte, drømmende miniaturer er i sin essens fragmenterede skitser, der bruger billeder og gestik fra Schubert’s musikalske sprog – ekkoer af fjerne horn, smukke melodistumper og dele af en gammel folkedans. Widmann formår at sætte Schuberts musik ind i nutiden, og med egne virkemidler, konstant at overraske og forundre lytteren. Det er som om Widmann prøver at trænge ind i Schuberts psyke, med de elementer der er med til at opbygge Schuberts lydbillede – det naïve, det tragiske, det nostalgiske og det ildevarslende.

I Schuberts Allegretto i c-mol opleves den føromtalte dobbelthed i koncentreret form; denne lille perle, skrevet som et farvel til en tæt ven af Schubert, er fuld af smerte og sørgmodighed, men hele vejen igennem lever skønheden side om side med fortvivlelsen. De Tre Klaverstykker er ligeledes kontrastfyldte og viser tydeligt Schuberts naturlige gave for at skrive lyrisk og sangfuld musik for solo klaver. På det her tidspunkt, i Schuberts sidste leveår, havde Schubert komponeret så mange lieder, at evnen til at fange ånden i et digt og rekreere den i musik, nu var plantet dybt i hans musikalske skrivemåde. Når han så vendte sig fra liedkunsten til at skrive musik for soloklaver, var det uundgåeligt, at denne evne vedblev og fik ham til at skrive musik, der på trods af dens ofte instrumentale karakter, i bunden er lyrisk af essens. Hvert værk bliver til et digt sat i lyd.

Alban Berg skrev sin Klaversonate Opus 1 i årene 1907-08, midt i en tid der kan betegnes som en af de mest dynamiske, tankerige og nyskabende perioder i musikhistorien. Der skete store omvæltninger i årene omkring århundredeskiftet, og omvæltningerne fandt sted i alle livets parametre – folks verden blev bogstavelig talt ændret af de mange nye fremskridt i videnskaben, filosofien og i politik. Dette ledte til et opgør i kulturverden mod de gamle idéer, og en kulturpessimistisk, antiautoritær og antiakademisk bølge skyllede ind over store dele af kunst, litteratur og musik. Resultatet blev et krav om kunstens ubetingede frihed. Man søgte efter en erstatning af de nedslidte vaneforestillinger og efter en ny og renere vej. Det var i denne ånd, at Arnold Schönberg sammen med Webern og Berg startede Den Anden Wienerskole, og forsøgte at gøre op med den tyske romantiks udtryksmidler. Af de tre komponister var Berg den mest tilbageskuende. Hans musik har klare rødder i den tyske, romantiske tradition, med forbilleder som Mahler, Wagner og i særdeleshed Brahms. Schönberg og Webern søgte efter et mere komprimeret og rent udtryk, hvor Berg var mere opslugt af ekspressionismen, en udtryksform der bestræber sig på at beskrive menneskets indre erfaringer og følelser. I Bergs Klaversonate Opus 1 kan man tydligt høre at fokus ligger på det indre. Godt nok er sonaten akademisk set et dybt fascinerende mesterværk, men det er det emotionelle indhold der har den største gennemslagskraft hos lytteren. Et værk der gennemgående fremstår tragisk og som med en urolig, nervøs og usikker tone leder tankerne tilbage på netop den tidsånd der var dominerende i Wien i starten af det 20. århundrede.

I Beethoven’s sidste klaversonate opus 111 er kontrasterne totale; de to satser i hhv. c-mol og c-dur fremstår som absolutte antiteser til hinanden. Førstesatsen er stringent og koncist opbygget med voldsom harmonisk spænding, stor fremdrift og med øjeblikke af både vrede og håbløshed, hvor andensatsen er bredere, mere rummelighed, konsoliderende, forundret, og med en mere improviseret kvalitetet.”

foto Julia Eva Severinsen

Elias Holm (f. 1996) begyndte at spille klaver som 6-årig hos Mark Schneider. I perioden 2008-2013 studerede han hos Pianist og tidl. Docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium; Tove Lønskov. Fra 2013-2015 studerede Elias på Bacheloruddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Prof. Amalie Malling. I februar 2015 bestod Elias optagelsesprøven på Universität der Künste i Berlin og startede på en ny Bacheloruddannelse hos Prof. Klaus Hellwig. Bacheloren i Berlin færdiggøres i januar 2020. Elias modtager desuden privatundervisning hos den verdenskendte pianist Maria João Pires i hendes hjem i Portugal.

Har modtaget privatundervisning i klaverteknik hos pianist og professor ved Piano Academy Lake Como; Prof. Laurent Boullet i Berlin og soloundervisning i Düsseldorf af Prof. Paolo Giacometti. I Danmark har Elias fået timer i lied-akkompagnement af Tove Lønskov og på UdK i Berlin har han studeret lied-akkompagnement hos Prof. Eric Schneider og Prof. Wolfram Rieger. Han modtager privattimer i Wien sammen med Sopran Clara Cecilie Thomsen hos Helmut Deutsch og har desuden deltaget i Det Danske Sangselskabs Sommerkursus med Helmut Deutsch og Bo Skovhus. I 2019 vandt han sammen med mezzosopranen Sophie Haagen Copenhagen Lied-Duo Competition.

Elias har vundet flere danske konkurrencer, herunder Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence og Den Danske Steinway Festival, og modtog Grand Prix i den internationale klaverkonkurrence Music Without Limits i Litauen i 2013. Deltog i 2014, som repræsentant for Danmark, i ‘New Names’ International Festival for Young Musician-Performers i Armenien, hvor han optrådte både med soloprogram og som solist i Mozarts c mol-koncert med Armenian Philharmonic Orchestra. Senere i 2014 repræsenterede han Danmark i den internationale Steinway Festival i Hamburg.

Elias har de seneste år spillet et større antal solo – og kammermusik-koncerter i Danmark, bl.a. på Copenhagen Summer Festival, Hindsgavl Festival, Esbjerg Chamber Music Festival og Schubertiaden i Roskilde. Eliastidligere og nuværende kammermusikpartnere inkluderer bl.a. cellist Jonathan Swensen, violinist Anna Egholm, mezzosopran Sophie Haagen, sopran Clara Cecilie Thomsen, bratchist Nicholas Algot Swensen, violinist Alva Holm og klarinettist Jonas Lyskjær Frølund.

Elias har modtaget et antal prestigefyldte legater, bl.a. et nyt Steinwayflygel fra Augustinus Fonden til låns under studietiden og det eftertragtede Sonning Legat.

Han har deltaget i flere masterclasses med bl.a. Arie Vardi, Steven Isserlis, Ralph Kirschbaum, Helmut Deutsch, Kevin Kenner, Alexander Melnikov, Ferenc Rados, Eugen Indjic, Mikhail Voskresensky og Eldar Nebolsin.

Sæsonen 2019/20 byder på koncerter i bl.a. Usedomer Festival, Hindsgavl Festival, Copenhagen Summer Festival, Schubertiaden i Roskilde, Nordfalsters Koncerthus, Birkerød Kammermusikforening og Sommerkoncerter på Glyptoteket.