VEDTÆGTER

Download vedtægter fra 18.04.2016 som pdf

§ 1.
Foreningens navn er Roskilde Musikforening.

§ 2.

Foreningens formål er at fremme kendskabet til og interessen for klassisk og nyere musik. Dette sker fortrinsvis ved afholdelse af en række koncerter. Det bør tilstræbes at afholde mindst fire koncerter pr sæson.

§ 3.

Medlemsskab kan opnås ved henvendelse til bestyrelsen og træder i kraft ved indbetaling af det gældende kontingent, der dækker et abonnement på sæsonens ordinære koncerter. For unge under uddannelse og pensionister kan abonnementsprisen nedsættes. Skoleelever under 16 år har sædvanligvis gratis adgang til alle koncerter.

§ 4.

Udmeldelse af foreningen kan kun ske skriftligt. Udmeldelsen skal være foreningen i hænde senest ved næste sæsons begyndelse.

§ 5.
Generalforsamlingen er foreningen øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig henvendelse til medlemmerne pr. brev eller e-mail.

§ 6.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabsaflæggelse
4. Fastsættelse af årskontingent
5. Behandling af indkomne forslag herunder drøftelse af planerne for den 
kommende sæson.
6. Valg af:
7. Eventuelt
a. Bestyrelse

b. 2 suppleanter til bestyrelsen

c. 2 revisorer + 1 revisorsuppleant

Genvalg kan finde sted ved udløb af en valgperiode.

§ 7.

Foreningens medlemmer er valgbare og har stemmeret på generalforsamlingen under forudsætning af, at de har været medlemmer i mindst en måned og har betalt kontingent. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Alle afstemninger på generalforsamlingen bortset fra vedtægtsændringer afgøres ved simpelt flertal, jvfr. dog § 15.

Afstemning skal ske skriftligt, når mindst 1/4 af de fremmødte medlemmer forlanger det.

Der føres protokol over generalforsamlingens forhandlinger.


§ 8.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes med
sædvanligt varsel senest 1 måned efter at mindst 25 medlemmer skriftligt og motiveret har begæret dette over for bestyrelsen.

§ 9.
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der består af mindst 6 og højst 9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed, og valgperioden er 2 år.
Medlemmerne afgår efter tur i lige henholdsvis ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Ved generalforsamlingen vælges op til to suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne for to år ad gangen.
Suppleanter afgår efter tur, genvalg kan finde sted.
Herudover vælges to revisorer for 2 år ad gangen, samt én revisorsuppleant.
Revisorer afgår efter tur, genvalg kan finde sted.

§ 10.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er tilstede.
Beslutninger træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der føres protokol over forhandlingerne.
Bestyrelsesmøder skal afholdes mindst 3 gange årligt.

§ 11.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg med medlemmer også uden for bestyrelsen til løsning af særlige opgaver.

§ 12.

Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
Formanden kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den for foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§ 13.

Foreningens regnskabsår løber fra 1/1 til 31/12.
Foreningens midler søges suppleret såvel gennem offentlige som private tilskud.
Foreningens midler skal anbringes på en konto i en anerkendt bank eller sparekasse, samt på en postkonto i foreningens navn.
Til at disponere i disse konti kræves formandens eller kassererens underskrift.
Det reviderede regnskab forelægges på generalforsamlingen.

§ 14.
Ændring af foreningens vedtægter kan kun vedtages på en generalforsamling, når mindst 3/4 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. Der kan kræves skriftlig afstemning.
Forslag til ændring i vedtægterne skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen foranlediger de indkomne ændringsforslag udsendt til medlemmerne inden generalforsamlingen.


§ 15.
Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på 2 generalforsamlinger, der skal afholdes med 3 ugers mellemrum og hvor mindst 3/4 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
Indkaldelse sker med det for ordinær generalforsamling gældende varsel.
I tilfælde af foreningens opløsning vil dens formue og ejendele være at anvende til kulturelle og velgørende formål efter den siddende bestyrelses beslutning og med tilslutning fra de tilskudsgivende.


Vedtaget april 1965.
 Ændringer maj 1986 – april 1993 – 30. april 1996 – 15. april 2002 – 20. april 2004
- 13. april 2011 – 18. april 2016