VAN DER PALS KVARTETTEN / 4.4.2022

kl. 19:30
Virum Kirke
Kirkebakken 10, 2830 Virum

https://www.vanderpalsquartet.com/

Gordan Trajkovic & Fredrik Burstedt – violin
Markus Falkbring – bratsch
Tobias Van Der Pals – cello

Carl Nielsen                Strygekvartet nr. 3

Christian Lisdorf          “In Paradisum” – uropførelse (2020).

Bela Bartok                 Strygekvartet nr. 5

Lyt til VAN DER PALS KVARTETTEN:
https://www.vanderpalsquartet.com/listen/

“In Paradisum” er komponeret i august-september 2020.

Titlen (en anelse sarkastisk) refererer til sentensen “In paradisum deducant te Angeli” – Må englene lede dig ind i  paradis fra“Missa pro defunctis” (“Messen for de døde).

Efter min fars død i 2019 fik jeg meget at tænke på omkring min livssituation og min (temmelig usunde) livstil.

“In Paradisum” er en højtidelig, men også dyster og selv ironisk kommentar til den situation.

“In Paradisum” er bestilt af og dedikeret til Van Der Pals Kvartetten.

København, januar 2021
Christian Lisdorf

Christian Lisdorf

Christian Lisdorf (f. 1979) er uddannet violinist og bratschist fra konservatoriet i Århus og dirigent fra Universitetet i Örebro i Sverige. Hans stil er eklektisk med rødder i senromantikken og i det nordiske klangunivers. Den musikalske form går ofte i stykker eller der opstår pludselig musik som umiddelbart virker malplaceret.

Stilen er utilregnelig og dyster, samtidig med at der er rødder hos Bach, Mahler og Schnittke.

Carl Nielsen og Béla Bartók var nærmest konkurrerende i at skabe ny og moderne musik, men fokuserede begge på folketonen i deres respektive lande.

I 1929 gav Bartók hele tre koncerter i København, og fik hermed skabt et ry om at skabe ”rigtig ny musik”.

Samtidig udtalte Carl Nielsen: ”Det morer mig ikke at komponere musik, hvis jeg skal blive ved på den samme måde.”

Hvad de to komponister talte om, når de mødte hinanden, kan man kun gætte sig frem til, men her fås muligheden for at høre deres respektive udtryk ved siden af hinanden.Begge med udgangspunkt i deres hjemlands traditionelle toner og rytmer.