POSEIDONKVARTETTEN / 8.11.2017

kl. 19.30 Roskilde Katedralskole
Holbækvej 59, 4000 Roskilde

Program
Rachel Yatzkan “Hathor” for strygekvartet – uropførelse
Brahms: Strygekvartet no 3 i B-dur op 67
Pause
Schubert strygekvintet i C-dur D 956

Rachel Yatzkans værks “Hathor” uropføres af Poseidonkvartetten.
Rachel Yatzkan musik udfoldes i et entuitivt rum, hvor det enkelte lille fragment transformeres til nye karakterfulde former, men samtidig beholder sin egenart så også helheden i værket fastholdes, dette opleves meget klart i værket Ethnisica for soloklarinet. Ved koncerten i Roskilde Musikforening november 2017 opfører Poseidonkvartetten også en strygekvartet af Brahms og lige på det punkt kan man (uden sammenligning med musikken iøvrigt) finde en parallelitet på tværs af tid og rum mellem disse to komponister. Desuden opføres også ved koncerten Schuberts strygekvintet hvor Poseidonkvartetten suppleres med Andreas Brantelid

Rachel Yatzkan om værket:
Arbejdstitel: Hathor – varighed 6 min for strygekvartet (2 violiner, bratsch og cello).
I sidste måned var jeg i Timna Parken, i den nordlige del af Sinai ørken. Her blev jeg fanget af kobberminernes form, og Hathors (Chatchor) tilbedelses ceremonier. Når man kommer ind i minerne, kan man se mærker af hamre og mejsler lavet af de egyptiske arbejdere for ca. 4000 år siden. Jeg kunne tænke mig, at bruge både minernes form og den religiøse sindstilstand, man møder der, i min komposition.

Poseidonkvartetten består af fire førende og yderst erfarne kammermusikere og solister.
De dannede sammen POSEIDONKVARTETTEN i 2007. Siden har kvartetten spillet koncerter i de fleste af Danmarks musikforeninger og koncertsale samt spillet koncerter i Sverige.
Kvartetten udgav i 2011 en cd med strygekvartetter af Schumann og Ravel.

Kvartettens medlemmer oplever, at de i deres samspil og samarbejde har en unik fælles forståelse for, hvordan musikken skal fortolkes, fraseres og formidles til publikum.
Kvartettens navn er taget efter guden for havet og naturkræfterne, hvilket symboliserer de fire mu-sikers stræben efter at få stemninger og kontraster frem i musikken fra vildskab, temperament og brusende bølger til ro, indadvendthed og blikstille hav.

1. violin : Jon Gjesme.
Han har været solist med de fleste norske symfoniorkestre samt nogle af de ledende orkestre i Norden og USA.
Han har 20 års erfaring som koncertmester fra Det Kongelige Kapel, Oslofilharmonien og Copen-hagen Phil hvor han er konsertmester nu. Han har ledet projekter med flere kammerorkestre i Nor-den og har de senere år som dirigent stået i spidsen for bl.a. Copenhagen Phil, Lithuanian State Symphony Orchestra og Berlin Sinfonietta.

2. violin : Christine Enevold.
Koncertmester for 2. violingruppen i Danmarks Underholdningsorkester. Har igennem hele sin mu-sikerkarriere været meget aktiv på den danske kammermusikscene. Hun har i solist, kammermusik og kammerorkestersammenhæng turneret i Europa og USA. Desuden er Christine en aktiv violin-underviser af talentfulde børn og unge.

Bratsch : Ettore Causa.
Ettore er bratsch-professor på Yale University i USA.
Han er desuden en aktiv kammermusiker og solist i både USA og Europa.
Han vandt i 2000 både Schidlof-prisen og Barbirolli-prisen for “the most beautiful sound” i den pre-sigefyldte Lionel Tertis Internationale Bratschkonkurrence i England.

Cello : Ingemar Brantelid.
Solocellist i det Kongelige Kapel igennem hele sin musikerkarriere. Har desuden været/er særde-les aktiv på kammermusikfronten og har således indgået i diverse ensembler. Han har spillet kon-certer i hele Europa samt Syd-Amerika og Australien.
Ingemar er kunstnerisk leder for Ekestad Kammermusik festival i Sverige.