OPUS ZOO / 22.9.2020

kl. 19:30 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde

opuszoo.dk

Hedwige Chrétien (1859 – 1944)
Quintette a vent (1921)
Andante
Allegro con moto

 

Jörg Widmann (1973) 
Fantasie für Klarinette Solo (1993)

 

Claude Arrieu (1903 – 1990)
Quintette en Ut (1955)
I. Allegro
II. Andante
III. Allegro scherzando
IV. Adagio
V. Allegro vivace

 

Naja Scheel (1979)
Havstokken (2019) uropførelse
1 & 2

 

Joseph Haydn (1732 – 1809)
Divertimento Nr. 1 B-dur “St.Antoni”

 

Luciano Berio (1924 – 2003)
Opus Number Zoo (1951, rev. 1970)
I. Barn Dance
II. The Fawn
III. The Grey Mouse
IV. Tom Cats

Komponist og billedkunstner Naja Scheel

Uddannet pianist fra Rytmisk Konservatorium 2006. Udgav sit første  solo album i 2006 og har siden medvirket på flere danske udgivelser.

Naja fortæller om sit nye værk: “Havstokken er to små historier om steder, hvor hav møder land og skaber en maritim stemning. 2. sats har et stærkt fokus på improvisation. Således er der flere passager hvor musikerne improviserer samtidig og en længere passage med solos af valgfri varighed. Lyden af måger og månens lys skinner også igennem i lydbilledet. Skrevet særligt til Opus Zoo.”

 

 

 

 

 

 

Opus Zoo blev dannet i efteråret 2013 og består af

Linnea Villén, fløjte

Birgitte Lindum, Obo

Søren-Filip Brix Hansen, Klarinet

Lars Mathiesen, Fagot og

Thorbjørn Gram, Horn.

Opus Zoo medvirkede i 2014 i P2’s Kammermusikkonkurrence og består af professionelle klassiske musikere, de fleste hentet fra de danske orkestre såsom Cph. Phil, Livgarden og Odense Symfoniorkester.

Kvintetten har et bredt repertoire og har spillet koncerter i hele Danmark, både traditionelle koncerter i musikforeninger, men Opus Zoo spiller også en del skolekoncerter, hvor de får lov at vise deres sjældne instrumenter frem for det yngste publikum.

Blæserkvintetten er blæsernes pendant til strygekvartetten, og har utroligt meget smukt, udfordrende og interessant repertoire. Det er ofte ret sjovt at gå til en blæserkvintetkoncert, da man kan høre instrumenterne ”snakke” med hinanden med hver deres umiskendelige lyd og forskellige personligheder.

Opus Zoos ”kendingsværk”  er Luciano Berios ”Opus Number Zoo”, som kvintetten er opkaldt efter. Her tales der, mens musikken spiller og historien om en  høne der bliver forelsket i en ræv, en hjort der overvejer verdenssituationen, en gammel mus der udøser sin livsvisdom og to stolte hankatte der kives, bliver fortalt.

 

Opus Number Zoo

Tekst Rhoda Levine –  oversat af Thorbjørn Gram og Tine Elisabeth Topsøe.

 

”Barn dance”

En ræv bød en høne op til dans, dummeste høne her til lands.

Og som de fløj og hvirvlede rundt, beundrede hun hvor han struttede sundt.

Hun så ikke, at lyset gik ud…

Hun hoppede rundt med ho ́det på skrå, mens ræven han kom tættere på.

Han bukkede og tog hatten af og de gik i gang med en hop-sa-sa.

Hun så slet ikke, at lyset gik ud…

Han svang hende her, han svang hende dér, indtil hun ikke havde flere fjer.

Luften blev tung, hun blev ikke ræd, da hun så på ham og smilede glad,

hun holdt ham fast og han blev ved med at springe rundt, mens sol gik ned,

hun følte sig som rævens brud, hun så slet ikke at lyset gik ud!!!

Snip snap snude – så er den historie ude.

 

”The Fawn”

Lyttende til bombernes brøl, lyttende til skrig fra fjerne marker, lyttende,

stod en lille hjort ved en bæk, således tænkte den:

Hvilken galskab, hvilken galskab får mennesket til at nedbryde alting,

til at ødelægge hele den stolte jord, alt, der er smukt og blidt?

Hvorfor gør de mon dette, hvorfor gør de mon dette??….

Hvorfor gør de mon dette? Hvorfor?

Således tænkte hjorten, mens den lyttede til bombernes brøl, stående ved en bæk.

Hvorfor gør de mon dette?

 

”The grey mouse”

Lille mus, lille mus, kigger helt alene på de andres rus.

Gammel mus, gammel mus, sørgmodigt står ved starten af det nye år, nye år, nye år.

Venner hør her, små mus, hør her, dans unge venner, dans!

Men husk nu på, husk på, jeg si’r jer:

at jeg har også danset og sunget som jer, jeg var også ung, så ung, så ung,

Men – men- men – men –

ja men ak, men ak, pst pst, tiden blev en ny dansepartner, tiden kom forbi og

sang med.

 

”Tom Cats”

To hankatte mødtes i asfalt-junglens land.

Omar og Bartholomæus, de så hinanden an.

Misundelsen brød ud, (en misundelse så grum),

da de øjnede hinanden i baggårdsmørkets slum.

Bartholomæus ́ flotte hale, (en hale vidt berømt),

om en sådan hale havde Omar altid drømt.

Bartholomæus misundte også hvad han netop så,

knurhår li ́som Omars, var kun forundt de få.

Et hyl nu brød stilheden den skærsommernat.

Som David og Goliath kastede hver en kat

sig frygtløst ind i kampen – i kampen! – I KAMPEN!

Det var en frygtelig nat.

Uden knurhår, uden hale

gik hjem de katte gale.