OPERA I ROSKILDE / 1.8.2021

Opera i Roskilde bliver i år, 2021,  den 1. august klokken 18.00/19.30.

Det bliver vanen tro en koncert under åben himmel i Palæets gård. Publikum kan komme ind fra kl. 18.00, hvor man i år nok må regne med at skulle vise corona-pas. Derefter kan man tage plads ved det bestilte bord med sin medbragte madkurv. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Koncerten begynder kl. 19.30.

Det er sangere fra Det Kongelige Teater, som fremfører uddrag fra operaens verden, herunder fra den kommende sæsons repertoire. Sangerne er: Trine Møller, sopran, Nicolaj Elsberg, bas, Jens Søndergaard, baryton og Gert Henning Jensen, tenor. Pianist er Ian Ryan, konferencier Lars Halby.

Billetter kan købes på www.roskildeteater.dk.  Prisen er 275 kr, men medlemmer af Roskilde Musikforening, Roskilde Teater og Roskilde Kunstforening får rabat, så for dem er prisen 250 kr.