DEN DANSKE MESSINGKVINTET / 22.9.2021

kl. 19:30 Roskilde Gymnasium
Bondetinget 1, 4000 Roskilde

Nikolaj Viltoft & Jonas Wiik, trompet
Jakob Keiding, horn
Jesper Juul, trombone
Jens Bjørn-Larsen, tuba

Download flyer

Program

Witold Lutoslawski (1913-1994)
Mini Ouverture (1982)

Eugene Bozza (1905-1991)
Sonatine (1951)

Bo Andersen (1963)
On a Morning Rose for Brass Quintet uropførelse (2021)

J.S. Bach (1685-1750)
Goldberg Variationer (uddrag) (1741)

Anthony Plog (1947)
Four Sketches (1989)
Allegro
Allegro Vivace
Andante
Allegro

Bo Andersen fortæller om sit nye værk – ‘On a Morning Rose for Brass Quintet’:
“Stykket er en refleksion over en strofe fra digtet ”Ode on Melancholy” af den engelske romantiske digter John Keats (1795-1821), og er en af de fem oder Keats skrev 1819 og som regnes blandt digterens bedste arbejder. I det væsentlige handler digtet om, hvordan man skal håndtere – og hvordan man ikke skal håndtere – depression og nedtrykthed. Digteren fremtræder som en slags rådgiver, der advarer mod dels at forsøge at intensivere sindstilstanden ved hengivelse til mystiske ritualer og symboler der repræsenterer tilintetgørelse, og dels mod at hengive sig til beruselse eller indtagelse af substanser for at lindre melankolien. og taler i stedet for at melankolien på en måde skal omfavnes: når en melankolsk stemning rammer – som et pludselig tordenvejr, der sender store mængder af vand der rammer blomsterne og får slår dem ned og dækker alt grønt med en april-tåge – da kast din smerte væk ved at betragte en rose der kun blomstrer om morgenen, eller regnbuerne over havet – eller hvis din elskede er rigtig vred, da hold hendes bløde hånd og lade hende udtrykke den vrede, mens du ser dybt ind i hendes uforlignelige øjne.
Der er en sammenhæng mellem de gode ting i livet og melankoliens væsen: Fordi noget godt er dømt til at ende, er der i al skønhed er en iboende og gribende sorg.”

But when the melancholy fit shall fall
Sudden from heaven like a weeping cloud,
That fosters the droop-headed flowers all,
And hides the green hill in an April shroud;
Then glut thy sorrow on a morning rose,
Or on the rainbow of the salt sand-wave,
Or on the wealth of globed peonies;
Or if thy mistress some rich anger shows,
Emprison her soft hand, and let her rave,
And feed deep, deep upon her peerless eyes.
John Keats

Bo Andersen

Bo Andersen (f. 1963) studerede komposition ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i årene
1988 til 1995. Blandt hans lærere var Ib Nørholm (komposition), Erik Norby (instrumentation) og Yngve Jan Trede (teori). Desuden efteruddannelse i filmkomposition hos den amerikanske filmkomponist og arrangør Hummie Mann (2005 – 2008).

Hans produktion består fortrinsvis af kammermusik, bl.a. en strygekvartet, en strygetrio, en klarinetkvintet, en klavertriosamt en række solo- og duoværker, bl.a. for accordion-duo, klaverduo, violin og bratsch-duo, foruden en blæserkvintet og andre ensembleværker, bl.a. for symfonisk blæserorkester og for sinfonietta. Som filmkomponist har Bo Andersen leveret scores til en enkelt spillefilm samt fire novellefilm i samarbejde med den danske instruktør Anders Helde, senest Anders Heldes afgangsfilm fra The American Film Institute (AFI), You Can Play (2015), der efterfølgende i 2016 vandt 1. pris i kategorien ”Best Student Film” ved festivalen American Movie Awards, Florida.
I 2016 tog Bo Andersen initiativ til oprettelsen af indie-pladeselskabet ENORMOUS ROOMS, der i samarbejde med danske komponister, solister og ensembler udgiver ny dansk kompositionsmusik.

Den Danske Messingkvintet består af messinglærerne ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

På trompet er det Nikolaj Viltoft og Jonas Wiik – begge solo-trompetister i Det Kgl. Kapel.
Nikolaj er uddannet i København og i Köln, og har tidligere været ansat som solotrompetist i Pariser Operaen.
Jonas Wiik er uddannet i Stockholm og Malmö. Jonas var før han blev ansat i Det Kongelige Kapel, solo-trompetist i Malmö Operaen. De spiller begge som solister i talrige sammenhænge, og underviser over det meste af verdenen.

Jakob Keiding, horn er solohornist i Copenhagen Phil. og en særdeles eftertragtet kammermusiker og horn-lærer. Spiller desuden i ”Den Danske Horntrio”. Jakob er uddannet i København, og var, før han kom tilbage til Danmark, ansat som hornist i det østrigske radiosymfoniorkester.

Jesper Juul, Trombone, er uddannet i Aarhus, København og Paris, med flere ophold i Chicago og London. Fra 1996-2013 var Jesper ansat som solobasunist i DR´s Symfoni Orkester. Jesper har vundet – eller været prisvinder – ved flere internationale solistkonkurrencer, bla. i Geneve og München.og har optrådt som solist i talrige sammenhænge i ind- og udland. Siden 2013 professor ved DKDM.

Jens Bjørn-Larsen er formodentlig verdens bedste tuba-spiller. I 1991 vandt han den store solistkonkurrence i Genéve. Professor ved MusikHochschule i Hannover og desuden underviser i København og Malmö – foruden de talrige masterclasses Jens laver over hele verdenen.
Jens er tidligere solotubaist i DR´s Symfoni Orkester.